ULOVLIGHEDER!

Så er det imorgen jeg rejser til Polen. Det bliver nice - forhåbentlig. Jeg skal rejse sammen med Dominik og en, der hedder Ida, hvor vi så kommer til at bo hos Dominiks familie i Gdansk. En af dagene rejser vi også til Warszawa. Jeg har absolut ingen forventinger til den her tur, men jeg er meget nervøs for om jeg kommer til at blive irriteret på enten Dominik eller Ida når jeg er sammen med dem 24/7... Jeg tror det ikke, men jeg tager The Hunger Games trilogien med, hvis jeg har brug for at slippe væk fra virkeligheden. Indtil videre har jeg kun læst den første, men den er faktisk rigtig god! Jeg har hørt at den skulle minde meget om Battle Royale, men jeg har aldrig læst den bog eller set den japanskproducerede film, noget jeg ellers gerne har villet længe. Det kan være at man burde lave en filmaften på Bosei en dag :) The Hunger Games trilogien købte jeg her, men jeg kan se at sælgeren har sat prisen op. Dengang jeg købte bægerne gav jeg 156kr inkl. fragt for dem. De kan muligvis erhverves billigere et andet sted, f.eks. Amazon, men ellers kan jeg varmt anbefale sælgeren fra ebay - hurtig fragt, nem at komme i kontakt med og snyder ikke. Jeg købte engang en neglelak(OPI - Funky Donkey)fra ebay.com. Jeg betalte 80kr for den pga. fragten, men den kom aldrig...evilbay ._. Speaking of nailpolish, så er der en giveaway ovre hos Neglenymferne, den første danske neglelakblog jeg fandt - sikkert nok også den første neglelakblog jeg nogensinde fandt. Det sjove ved den her giveaway er, at jeg nær havde købt 2 af de neglelakker der gives som præmie her den anden dag, havde det ikke været for dårligt internet :p Så det kunne være meget rart at vinde dem + lidt ekstra og så spare de penge ^^

Ja, jeg så far til fire på japansk igår... :p

Et indlæg!

To indlæg så hurtigt efter hinanden... hold da op, hvad sker der? Det er et indlæg jeg har villet lave i lang tid fordi jeg godt vil huske den glæde, det billede, jeg vil vise, bringer mig. Jeg nævnte i mit sidste, lettere rodede indlæg, at jeg var så glad for at jeg snakkede normalt med Dominik nu, noget der har været længe undervejs grundet nogle følelsesmæssige forviklinger. Billedet er os sådan som vi er hele tiden nu, men dengang det blev taget var det første gang i lang tid, at vi rent faktisk hyggede os sammen. Det var første gang i lang tid der var et billede af os sammen og første gang i lang tid, at det ikke var akavet at snakke sammen. Det var første gang i meget, meget, meget lang tid, at jeg var glad.

Ægte, uforfalsket glæde! J-dag 2011 i Præstø.

Det er taget af en, der heder Pawel (også fra Polen - så hyggelig! ), og det betyder enormt meget for mig. Jeg kan ikke huske hvad vi griner af dog, men jeg mener det var noget Pawel enten sagde eller gjorde :p So yeah, det billede gør mig altid glad og jeg skatter hvert et øjeblik jeg har med Dominik nu, hvor det ikke er akavet. Jeg kommer til at savne ham forfærdeligt, men jeg har ikke lyst til at tænke på vores farvel endnu. Jeg krydser fingre for at han vil blive og studere i Danmark (et spinkelt håb, men dog et håb, jeg klynger mig til). Jeg elsker Dominik rigtig, rigtig højt og jeg elsker at bruge tid sammen med ham. Han bor heldigvis lige overfor mig i år så jeg tror jeg vil gå ind og genere ham lidt :) Bare fordi jeg kan.

 "Forever and Always" <3

EDIT: Recent photo:

17. februar 2012 på Bosei Idrætshøjskole, Præstø.

Nederdel: H&M. Striktrøje: Japan (mener butikken hed Mars).

Disse billeder gør mig glade. Situationen på dette billede var at vi skulle lave fastelavnsboller sammen med nogle japanere, der er midlertidigt på visit (til den 16. marts). Vi legede med mel i stedet... men fuck det var rart! Og sjovt :p 

Stamping plate!

Jeg er stadig på højskole... på tøjfronten sker der ikke det mest interessante, jeg render for det meste rundt i do-bok(Taekwondo træningsdragt), så det er ikke så interessant. Til gengæld er Taekwondo mega awesome! Og det er så rart at jeg kan snakke normalt med Dominik (en polak, der også gik på skolen sidste semester, som jeg basically har en lang og indviklet historie sammen med). Jeg har Judo, Taekwondo, Capoeira, Outdoor, Japanese Culture, Swimming samt Budo Culture, så det er rimlig awesome. Hvis bare jeg havde Zumba i stedet for Japanese Culture, så havde jeg så meget sport, som man kunne. Et minus ved at have så meget sport er dog, at man ikke rigtig kan have nogle smykker på og man kan heller ikke udtrykke sig ved hjælp af stil, da man simpelthen ikke laver andet en sport og derfor er det for besværlig og tidskrævende at skifte tøj. Noget man dog kan gøre personligt er ens negle, så jeg prøver at lave noget nailart af en form. Jeg har taget nogle billeder,  men jeg kan ikke finde mit kamera, så det er lidt skidt... Men derfor synes jeg også det var ret nice da jeg så den her giveaway Jeg fandt den via en norsk negleblogger, men norsk er til at læse for os danskere :) I den her giveaway kan man vinde en stamping plate (en plade man basically bruger til at stemple et mønster over på sin negl). Så nu bliver der lige linket lidt, samt kommer en lille update. Det er svært at opdatere hernede fordi hver dag er den samme og alligevel er det anderledes. Derudover sker der så meget hele tiden så jeg glemmer et :p Men faktum er at jeg stadig er på Bosei, dog bor jeg her gratis mod at jeg arbejder for skolen. Ca. 23 mennesker fra sidste semester går her stadig, men i alt er vi 73, så det er alligevel mange nye mennesker. I should really go to bed.... men først skal er lige bestilles negleplade :D

Why does it always rain on me?

Så skete det. 2 uger er gået, 2 elever er blevet smidt ud. Jeg er en lille smule i chock især fordi det var to fyre, jeg snakkede rigtig godt med. Jeg føler mig ret splittet for på den ene side har de ikke opført sig ordentligt, på den anden side snakkede jeg meget med dem og de blev smidt ud uden en advarsel - selvom de egentlig skal have en advarsel først. Irriterende forstander, som ikke engang kan snakke engelsk. De er fra Litauen og skolen betaler en flybillet hjem samt sørger for transport til København, men de ville vist nok forsøge at komme til at bo hos en inde i København, som frivilligt har forladt skolen fordi forstanderen var et svin... Det håber jeg, for så kan jeg besøge dem. Det er vildt, at man kan savne folk så meget efter, at man kun har kendt dem i 2 uger.. og at man kan græde så meget over det. Det var bare så dejligt, at man bare kunne gå ind til dem, at man vidste, at de ikke havde noget imod, at man var der. Vi kunne bare bruge lang tid på at sidde og snakke om alt muligt underligt, de var altid så glade for at se mig. Og nu kommer jeg måske aldrig til at se dem igen. Nu har jeg fået chokolade af en veninde, så nu drukner jeg mine sorger i chokolade og jordbær(som smager sygt godt).

Snart aftensmad... ved ikke helt om jeg har lyst til at blive udspurgt af alle, men på den anden side kan jeg meget godt lide mad.. Forhåbentlig skal vi have nudler :3 Det ville være rart efter sådan en dag.

Vi havde første skoledag idag, og karate er pisse hamrende hårdt! Mine arme har allerede blå mærker... Men forhåbentlig giver det noget godt i sidste ende. Japansk var ikke så fedt fordi det ikke er så intenst, da jeg kun kunne få "japansk til hobby forbrug" pga. en underlig faginddeling istedet for "japansk for hardcore sprogelskere".

... jeg håber virkelig resten af opholdet bliver godt, for lige nu kan jeg ikke helt se hvordan jeg skal kunne nyde det...

Højskole

Jeg er ikke så glad for denne slags indlæg, men det er altså hvad det kan blive til. Jeg har en masse at fortælle, men internettet er så skide dårligt her, at jeg ikke kan nå at skrive længere indlæg før den smider mig af. Så ganske kort er her super fedt, masser af drenge - endda også udenlandske - super fede fag og rigtig gode lærere, masser af sociale aktiviteter, fest hver fredag og lækker, omend nok ikke såååå sund mad igen. Eller jo måske, men det er bare ikke det, jeg havde forventet. Men det smager godt. Vi har haft intro dage og wellness dag og på mandag starter vi for alvor.

Jeg skal have health and fitness (zumba, nutrition, yoga, massage etc.), karate, japansk og meditation som fag. Derudover hver torsdag japansk kultur og om fredagen international class (debate - why are danish people so starnge?)

Skriblerier

Så er det sgu idag. Idag tager jeg til Præstø på højskole. Det bliver mega fedt, men nok også mega svært at skulle undvære folk herhjemmefra selvom det kun er 4 måneder ca. Det er egentlig lidt sjovt, at jeg er så nervøs for det, for jeg skal jo ikke til et andet land (jo Japan, men ikke endenu), jeg skal bare til Præstø, 1 times kørsel fra Måløv station, så det er ikke engang slemt. Jeg er bare virkelig meget tryghedsnarkoman... Jeg håber folk er søde derovre, for 4 måneder uden at have nogen at snakke med til dagligt ville jeg ikke kunne holde ud. Jeg håber, at min roomie er sød, jeg håber timerne er noget værd, jeg håber, jeg kan komme i form og jeg håber, jeg har penge nok. Så meget usikkerhed - men måske er det dét, der er fedt. Starte på en frisk uden at være halv-deprimeret som jeg var da jeg startede på gymnasiet og derfor kom skævt ind på folk, at starte helt forfra (dog med et begræsnet klædeskab *suk*) og bo klods op ad folk. Jeg satser på at det bliver ldit ligesom en efterskole, selvom jeg aldrig har været på en og derfor ikke kan sammenligne. Men jeg håber på, at det bliver hylende skægt og at man får en masse livslange venskaber - eller bare et par stykker :)

Det har jeg fandme bare at få når nu jeg har betalt så mange penge for det :p

Forgiveness

"Forgiveness is more than saying sorry. To forgive is divine so let's have a glass of wine and have make-up sex, until the end of time, time time, time tiiiiiiime, time!"

Denne "sang" er fra filmen Just Friends. Jeg kan ikke huske hvornår jeg har set filmen, med hvem, hvad den handler om, eller hvad jeg syntes om den, jeg kan bare huske denne "sang" som jeg fandt via youtube. Men den sang gør mig altid så glad og hver gang jeg tilgiver nogen eller bliever tilgivet, så kører den her sang i mit hovede.

Idag kom jeg til at beskylde min ene lillebror for noget, der ikke var fair og slet ikke i den sammenhæng, det blev sagt. Jeg har haft mange skænderier med mine forældre og brødre, og selvom jeg har sagt undskyld til mine forældre, har jeg aldrig sagt undskyld til mine brødre. Det gjorde jeg så idag. Jeg gav ham en dybfølt undskyldning og han accepterede den og tilgav mig. Det lyder underligt, men jeg havde slet ikke forestillet mig, at han kunne finde ud af at tilgive, men det gjorde han og den følelse har holdt mig oppe hele dagen. Den følelse af at blive tilgivet, den var helt fantastisk. Det er ikke fordi, jeg ikke er blevet tilgivet eller har tilgivet før, men at opleve hvordan min bror rent faktisk kunne tilgive, og så endda mig, den følelse var vidunderlig. En rigtig feel-good oplevelse, som har fået mig til at se min bror i et helt nyt lys og jeg føler mig mere... hmm knyttet til ham måske? I hvert fald noget godt!

 Der er ikke rigtig andet tilbage end at sige, at man aldrig går galt i byen med en dybfølt og oprigtig undskyldning og hvis flere mennesker bare sagde undskyld, så ville verden være et bedre sted at være. "And world peace".

Her er youtubeklippet med sangen, som bare virkelig fanger meget af det her med at tilgive på sin helt egen måde - hvilket sikkert også er centralt for filmen, selvom jeg ikke kan huske hvordan :p