Et indlæg!

To indlæg så hurtigt efter hinanden... hold da op, hvad sker der? Det er et indlæg jeg har villet lave i lang tid fordi jeg godt vil huske den glæde, det billede, jeg vil vise, bringer mig. Jeg nævnte i mit sidste, lettere rodede indlæg, at jeg var så glad for at jeg snakkede normalt med Dominik nu, noget der har været længe undervejs grundet nogle følelsesmæssige forviklinger. Billedet er os sådan som vi er hele tiden nu, men dengang det blev taget var det første gang i lang tid, at vi rent faktisk hyggede os sammen. Det var første gang i lang tid der var et billede af os sammen og første gang i lang tid, at det ikke var akavet at snakke sammen. Det var første gang i meget, meget, meget lang tid, at jeg var glad.

Ægte, uforfalsket glæde! J-dag 2011 i Præstø.

Det er taget af en, der heder Pawel (også fra Polen - så hyggelig! ), og det betyder enormt meget for mig. Jeg kan ikke huske hvad vi griner af dog, men jeg mener det var noget Pawel enten sagde eller gjorde :p So yeah, det billede gør mig altid glad og jeg skatter hvert et øjeblik jeg har med Dominik nu, hvor det ikke er akavet. Jeg kommer til at savne ham forfærdeligt, men jeg har ikke lyst til at tænke på vores farvel endnu. Jeg krydser fingre for at han vil blive og studere i Danmark (et spinkelt håb, men dog et håb, jeg klynger mig til). Jeg elsker Dominik rigtig, rigtig højt og jeg elsker at bruge tid sammen med ham. Han bor heldigvis lige overfor mig i år så jeg tror jeg vil gå ind og genere ham lidt :) Bare fordi jeg kan.

 "Forever and Always" <3

EDIT: Recent photo:

17. februar 2012 på Bosei Idrætshøjskole, Præstø.

Nederdel: H&M. Striktrøje: Japan (mener butikken hed Mars).

Disse billeder gør mig glade. Situationen på dette billede var at vi skulle lave fastelavnsboller sammen med nogle japanere, der er midlertidigt på visit (til den 16. marts). Vi legede med mel i stedet... men fuck det var rart! Og sjovt :p