Why does it always rain on me?

Så skete det. 2 uger er gået, 2 elever er blevet smidt ud. Jeg er en lille smule i chock især fordi det var to fyre, jeg snakkede rigtig godt med. Jeg føler mig ret splittet for på den ene side har de ikke opført sig ordentligt, på den anden side snakkede jeg meget med dem og de blev smidt ud uden en advarsel - selvom de egentlig skal have en advarsel først. Irriterende forstander, som ikke engang kan snakke engelsk. De er fra Litauen og skolen betaler en flybillet hjem samt sørger for transport til København, men de ville vist nok forsøge at komme til at bo hos en inde i København, som frivilligt har forladt skolen fordi forstanderen var et svin... Det håber jeg, for så kan jeg besøge dem. Det er vildt, at man kan savne folk så meget efter, at man kun har kendt dem i 2 uger.. og at man kan græde så meget over det. Det var bare så dejligt, at man bare kunne gå ind til dem, at man vidste, at de ikke havde noget imod, at man var der. Vi kunne bare bruge lang tid på at sidde og snakke om alt muligt underligt, de var altid så glade for at se mig. Og nu kommer jeg måske aldrig til at se dem igen. Nu har jeg fået chokolade af en veninde, så nu drukner jeg mine sorger i chokolade og jordbær(som smager sygt godt).

Snart aftensmad... ved ikke helt om jeg har lyst til at blive udspurgt af alle, men på den anden side kan jeg meget godt lide mad.. Forhåbentlig skal vi have nudler :3 Det ville være rart efter sådan en dag.

Vi havde første skoledag idag, og karate er pisse hamrende hårdt! Mine arme har allerede blå mærker... Men forhåbentlig giver det noget godt i sidste ende. Japansk var ikke så fedt fordi det ikke er så intenst, da jeg kun kunne få "japansk til hobby forbrug" pga. en underlig faginddeling istedet for "japansk for hardcore sprogelskere".

... jeg håber virkelig resten af opholdet bliver godt, for lige nu kan jeg ikke helt se hvordan jeg skal kunne nyde det...

Højskole

Jeg er ikke så glad for denne slags indlæg, men det er altså hvad det kan blive til. Jeg har en masse at fortælle, men internettet er så skide dårligt her, at jeg ikke kan nå at skrive længere indlæg før den smider mig af. Så ganske kort er her super fedt, masser af drenge - endda også udenlandske - super fede fag og rigtig gode lærere, masser af sociale aktiviteter, fest hver fredag og lækker, omend nok ikke såååå sund mad igen. Eller jo måske, men det er bare ikke det, jeg havde forventet. Men det smager godt. Vi har haft intro dage og wellness dag og på mandag starter vi for alvor.

Jeg skal have health and fitness (zumba, nutrition, yoga, massage etc.), karate, japansk og meditation som fag. Derudover hver torsdag japansk kultur og om fredagen international class (debate - why are danish people so starnge?)

Skriblerier

Så er det sgu idag. Idag tager jeg til Præstø på højskole. Det bliver mega fedt, men nok også mega svært at skulle undvære folk herhjemmefra selvom det kun er 4 måneder ca. Det er egentlig lidt sjovt, at jeg er så nervøs for det, for jeg skal jo ikke til et andet land (jo Japan, men ikke endenu), jeg skal bare til Præstø, 1 times kørsel fra Måløv station, så det er ikke engang slemt. Jeg er bare virkelig meget tryghedsnarkoman... Jeg håber folk er søde derovre, for 4 måneder uden at have nogen at snakke med til dagligt ville jeg ikke kunne holde ud. Jeg håber, at min roomie er sød, jeg håber timerne er noget værd, jeg håber, jeg kan komme i form og jeg håber, jeg har penge nok. Så meget usikkerhed - men måske er det dét, der er fedt. Starte på en frisk uden at være halv-deprimeret som jeg var da jeg startede på gymnasiet og derfor kom skævt ind på folk, at starte helt forfra (dog med et begræsnet klædeskab *suk*) og bo klods op ad folk. Jeg satser på at det bliver ldit ligesom en efterskole, selvom jeg aldrig har været på en og derfor ikke kan sammenligne. Men jeg håber på, at det bliver hylende skægt og at man får en masse livslange venskaber - eller bare et par stykker :)

Det har jeg fandme bare at få når nu jeg har betalt så mange penge for det :p

Forgiveness

"Forgiveness is more than saying sorry. To forgive is divine so let's have a glass of wine and have make-up sex, until the end of time, time time, time tiiiiiiime, time!"

Denne "sang" er fra filmen Just Friends. Jeg kan ikke huske hvornår jeg har set filmen, med hvem, hvad den handler om, eller hvad jeg syntes om den, jeg kan bare huske denne "sang" som jeg fandt via youtube. Men den sang gør mig altid så glad og hver gang jeg tilgiver nogen eller bliever tilgivet, så kører den her sang i mit hovede.

Idag kom jeg til at beskylde min ene lillebror for noget, der ikke var fair og slet ikke i den sammenhæng, det blev sagt. Jeg har haft mange skænderier med mine forældre og brødre, og selvom jeg har sagt undskyld til mine forældre, har jeg aldrig sagt undskyld til mine brødre. Det gjorde jeg så idag. Jeg gav ham en dybfølt undskyldning og han accepterede den og tilgav mig. Det lyder underligt, men jeg havde slet ikke forestillet mig, at han kunne finde ud af at tilgive, men det gjorde han og den følelse har holdt mig oppe hele dagen. Den følelse af at blive tilgivet, den var helt fantastisk. Det er ikke fordi, jeg ikke er blevet tilgivet eller har tilgivet før, men at opleve hvordan min bror rent faktisk kunne tilgive, og så endda mig, den følelse var vidunderlig. En rigtig feel-good oplevelse, som har fået mig til at se min bror i et helt nyt lys og jeg føler mig mere... hmm knyttet til ham måske? I hvert fald noget godt!

 Der er ikke rigtig andet tilbage end at sige, at man aldrig går galt i byen med en dybfølt og oprigtig undskyldning og hvis flere mennesker bare sagde undskyld, så ville verden være et bedre sted at være. "And world peace".

Her er youtubeklippet med sangen, som bare virkelig fanger meget af det her med at tilgive på sin helt egen måde - hvilket sikkert også er centralt for filmen, selvom jeg ikke kan huske hvordan :p