Why does it always rain on me?

Så skete det. 2 uger er gået, 2 elever er blevet smidt ud. Jeg er en lille smule i chock især fordi det var to fyre, jeg snakkede rigtig godt med. Jeg føler mig ret splittet for på den ene side har de ikke opført sig ordentligt, på den anden side snakkede jeg meget med dem og de blev smidt ud uden en advarsel - selvom de egentlig skal have en advarsel først. Irriterende forstander, som ikke engang kan snakke engelsk. De er fra Litauen og skolen betaler en flybillet hjem samt sørger for transport til København, men de ville vist nok forsøge at komme til at bo hos en inde i København, som frivilligt har forladt skolen fordi forstanderen var et svin... Det håber jeg, for så kan jeg besøge dem. Det er vildt, at man kan savne folk så meget efter, at man kun har kendt dem i 2 uger.. og at man kan græde så meget over det. Det var bare så dejligt, at man bare kunne gå ind til dem, at man vidste, at de ikke havde noget imod, at man var der. Vi kunne bare bruge lang tid på at sidde og snakke om alt muligt underligt, de var altid så glade for at se mig. Og nu kommer jeg måske aldrig til at se dem igen. Nu har jeg fået chokolade af en veninde, så nu drukner jeg mine sorger i chokolade og jordbær(som smager sygt godt).

Snart aftensmad... ved ikke helt om jeg har lyst til at blive udspurgt af alle, men på den anden side kan jeg meget godt lide mad.. Forhåbentlig skal vi have nudler :3 Det ville være rart efter sådan en dag.

Vi havde første skoledag idag, og karate er pisse hamrende hårdt! Mine arme har allerede blå mærker... Men forhåbentlig giver det noget godt i sidste ende. Japansk var ikke så fedt fordi det ikke er så intenst, da jeg kun kunne få "japansk til hobby forbrug" pga. en underlig faginddeling istedet for "japansk for hardcore sprogelskere".

... jeg håber virkelig resten af opholdet bliver godt, for lige nu kan jeg ikke helt se hvordan jeg skal kunne nyde det...